Bomulden

Wednesday, March 28, 2007

HÅB FORUDE

Det var lige præcis det jeg så, da Lars i går kom hjem med 2 ngl brunt loden, ikke nok med at farven var der, det var sørme også samme indfarvning, som det oprindelige nøgle til stribefrakken. Straks gik jeg igang med, at strikke kraven og den blev virkelig pæn, så var der bare den næste opgave: den bølgede kant. Jeg besluttede mig for, at hækle en kant på den strikkede kant, så jeg på den måde kunne få samlet maskerne lidt og det virkede, så pludselig var jeg på rette spor. Den frakke var ellers tæt på, at blive til en meget dyr ufo.

Tuesday, March 27, 2007

F... F... OG ATTER F...

Kører den der stribede frakke for mig? Nej det gør den ikke. Jeg har strikket hele for og bagstykke og det har været virkelig sjovt, det har dog taget lang tid på grund af al den endehæftning. Jeg beslutter mig så for, at strikke kanter op og lave kraven, inden jeg gik igang med ærmerne. Det går fint, indtil jeg har strikket kanten GISP!!! jeg har lige opdaget, at jeg ikke har mere brunt garn og jeg mangler stadig krave og nogle striber på ærmerne ( Det skal lige siges at det her er et kit ) Så nu tænker jeg, om det er mig der har lavet et eller andet forkert. Nå men jeg prøver den og ser, at jeg har taget lidt for mange masker op så kanten bølger ( dog ikke så mange masker at det er derfor at jeg er løbet tør for garn ) . Så hvad gør en klog? hun lader det være og håber på et mirakel, for hun gider ikke bakse med, at pille det hele op igen. Nu har jeg så lokket Lars til at køre i Uldstedet efter arbejde, for at købe 2ngl brunt garn, så nu mangler det bare, at farven er udgået. Behøver jeg sige, at jeg er ved at miste modet?

Tusind tak til Jane, Helle og Dorte for de søde kommentarer om mit ærmesjal.

Monday, March 19, 2007

ÆRMESJALET




Så blev mit ærmesjal færdigt. I virkeligheden har det været færdigt længe, jeg manglede bare lige, at få taget billeder. Jeg er blevet ret glad for den, den sidder rigtig godt og den vejer stort set ingenting, så konklusionen på den må være superhot.
Fakta :
Opskrift: Ærmesjal fra gepard ( købt hos Eventyrgarn )
Garn: 75gr Kid seta lavendelblå 70%mohair 30% silke
Pinde: Rundpind 41/2 80cm
Den har været skøn at strikke, ikke mindst på grund af garnet, der bare er smækker lækkert. Det er helt sikkert ikke, den sidste jeg har strikket af slagsen.

Sunday, March 18, 2007

GLÆDELIG OVERRASKET


Det var jeg, da posten i går kom med pakke fra 123 knit. 100 gr new zealand lammeuld i blommefarvet, som jeg længe har luret på. Farven og kvaliteten lever 100% op til mine forventninger og jeg forestiller mig, at den på et tidspunkt, skal bruges til endnu en snowdrop.
Ydermere 12 ngl Arwetta, 6ngl tågeblå og 6ngl gammelrosa, skøn kvalitet og vildt smukke farver, nøjagtig som på billedet, det skal være til projekter til mine hudsarte børn.
Den sidste ting, kan måske lige anes i midten på billedet, det er en stor sikkerhedsnål med similisten og den skal selvfølgelig bruges til min frakke.
Jeg er faktisk blevet ret positivt overrasket over, hvor godt det her netshopping fungerer, det er hurtigt og bekvemt og man kan tillade sig, at ose i timevis og det allerbedste, butikken lukker ikke kl 18,00. Til gengæld kan man hurtigt blive fattig

Wednesday, March 14, 2007

DYB KONCENTRATION


Vi har sygdom i huset, Asbjørn er ret forkølet og har ikke været i skole i den her uge og det lader til at Andrea følger trop med hoste og øjenbetændelse, så der skal aktiveres. Imellem diverse spil på nintendoen, brætspil osv. bliver der sørme også strikket, Asbjørn er igang med, at strikke en bold i camouflagegarnet fra Sandnes og jeg synes faktisk, at det går rigtigt godt, men man må jo også sige, at han er ret miljøskadet. Jeg har prøvet, at lære Andrea at strikke, men hun har ikke helt styr på det, så jeg tror vi venter et årstid, før vi prøver igen.
Jeg strikker på livet løs på min stribede frakke og selvom den stadig er sjov at strikke, er der så mange ting der frister og som jeg godt kunne tænke mig at gå igang med sideløbende, men jeg tør ikke, jeg er bange for, at jeg så vil komme til, at holde for lang en pause fra frakken så den ikke bliver færdig her til foråret.

Sunday, March 11, 2007

ANDREAS NEDERDEL


Her er hun så, min mussepige med sin nye nederdel. Ikke noget kunstværk, men en rigtig god og anvendelig model, som jeg overvejer, at lave i flere farver, hun har i forvejen en lyseblå. Man må sige at den er total kedelig at strikke, men hurtigt overstået.
Fakta:
Opskrift: Tillæg til Hendes verden nr 35 i 2004
Garn: Muskat fra Garnstudio 4 ngl
Pinde: 4 og 41/2
Hot or not: Andrea synes den er hot og det er jeg helt enig i.

Thursday, March 08, 2007

VASKE-ERFARINGER SØGES

Er der nogen derude, der har erfaring med vask af strik i maskinen. Jeg har nemlig lige fået en ny vaskemaskine som har et håndvaskeprogram, men jeg er lidt i tvivl om, hvor godt det er, i forhold til uldprogram. Kan man vaske alt strik, eller er der noget, man skal passe ekstra på med ?

Wednesday, March 07, 2007

STRIBER


Jeg nyder det her, det er ren terapi, at se alle de smukke farver, forme sig i forskellige kombinationer. 1 pind af hver farve på pinde 5, det giver selvfølgelig ret mange ender der skal hæftes, men jeg hæfter dem til, på ca hver 8. cm, for ellers vil det være totalt uoverskueligt, når frakken er færdig. Garnet er Loden fra Gepard og som før skrevet, virkeligt lækkert.
Jeg er blevet færdig med Andreas nederdel og ærmesjalet mangler lidt montering, jeg har dog ikke fået taget billeder af det endnu, så det må lige vente lidt.

Sunday, March 04, 2007

GARNLYKKE




Jeg har overvejet, udregnet, ja nogen nætter har jeg sågar ligget søvnløs, altsammen på grund af den her fantastiske frakke, købt hos Bendixgarn. Jeg har simpelthen drømt om den så længe og nu er den her endelig, nå ja, måske ikke lige frakken, men garnet er da ihvertfald og det skuffer mig bestemt ikke. De smukkeste farver og en lækker kvalitet, uld, alpaca og viscose, jeg glæder mig bare så meget, til at komme igang med den. Mine andre projekter er lige ved at være færdige, dog har jeg lidt svært ved, at tage mig sammen til, at montere halstørklædet blomster og haler, men det kommer jo nok en dag.